Jeg står op 6.30 - starter pc'en og tjekker kommentarer på min egen blog ....får sendt manden afsted på job ..... sætter computeren fra mig.... for jeg kan mærke at det ikke kan gå hurtigt nok med at få tankerne ned på papir.... Yngste skal op ca 7.00..... den næste ½time grifler jeg ( nærmest ulæseligt).... men det kommer ud.... ( en slags terapi har jeg lært)..... skriver lidt ind i mellem inden sønnike går afsted....
Bestemmer mig for at jeg VIL på min daglige cykeltur ( omend den ikke bliver så lang som den plejer).... jeg skal ha' tankerne lidt på plads .... skal skal ikke.....skal/vil....
Indlægget kommer på (og har været flere timer undervejs ) måske det sætter tanker i gang hos nogen... måske det er volapyk og ævl men det er mine tanker på dagen.....
i denne uge har mette b focus på psykiske lidelser...- jeg har endnu ikke læst indlæggene ....
det kan godt være at det jeg får skrevet ikke er sammenhængende for det er en svær størrelse at få ned på papir....(også selv om jeg har kladden) men jeg prøver.....
(læs jeg eller vi ved "man" )
Når man som jeg, har været igennem et kritisk sygdomsforløb og hvad dermed følger af "skader" på krop og sjæl .... og ellers i forvejen har "rygsækken" godt fyldt op med div..... skulle der ikke så meget til at "vælte læsset"....
Psykisk sygdom som.... depression - stress - udbrændthed og angst følger ofte i halen af hinanden -hvis man ikke får det bearbejdet i tide..... et emne man ofte ikke "beskæftiger sig med " og anderledes var det heller ikke i de "kredse" hvor jeg færdes.....
kritisk sygdom og psykiske lidelser rammer altid naboen eller gør det.... i dette tilfælde måtte det så være mig, der var naboen....
Det startede med en kamp for overlevelse, når man får tildelt en kræft diagnose....go'e chancer for overlevelse blev der sagt..... men trods det jo ikke 100% ......og følgeskader og senskader kan blive det og det og det værsgo' og "spis".....
Kæmpe kæmpe kæmpe med næb og klør både fysisk og psykisk .... have overskud.... komme videre.... fortsætte det "normale liv" med 180km i timen.....
efter et par "hårde år" derefter, med grimme/dårlige tanker og belastninger udefra.... "knækkede filmen"....
Den var nok begyndt ....men jeg ville og kunne ikke selv se det.....
De antidepressive (lykkepillen) var ikke sagen, jeg blev omend endnu dårligere end jeg var...(jeg prøvede flere slags) ....
sygemelding -hvor man bliver trukket igennem "systemet" med jobcenter - arbejdsprøvning - fagforening - psykologer og psykiatere - skiftende sagsbehandlere og jobkonsulenter...
- Jeg har været heldig at alle har været forstående og ville mig det bedste.....
Jeg var min egen værste fjende i systemet.... og jeg var meget længe om at overgi' mig og erkende at det bedste for mig var RO og FRED fra "systemet" og som min sagsbehandler sagde : du bliver ikke arbejdsløs.... du får verdens sværeste job :
AT PASSE PÅ DIG SELV......
.... i en alder af den gang 44 at skulle erkende at jeg ikke kunne være på arbejdsmarkedet -ikke at kunne gennemføre en max 4 timers arbejdsdag.... og hvis jeg gjorde, kunne jeg intet derefter andet end at hvile..... - intet være for og med familen - intet social liv ( mange venner er faldet fra) - intet overskud til noget ..... jeg takker min bedre halvdel for at være der endnu - for psykisk sygdom ramte jo ikke kun mig den rammer også de nærmeste ... der skal være stærke for én i svære tider...-
Jeg ved at det er det bedste for mig og min famile, men jeg har stadig dårlig samvittighed ....
Jeg ved det godt inderst inde, selv om det på "gode dage" er svært ... ( og svært at se) .... at der desværre også kommer dårlige (ofte efter en af de rigtig gode dage)
"dårlige dage" hvor jeg forsøger at passe mit "job" - gennmeføre min cykeltur - og måske det allermest nødvendigt huslige.... gemmer mig for omverdenen - er tung i sindet og kroppen - græder lidt og let - stirrer ud i luften - sover dårligt - har hjertebanken - ikke kan finde ro - husker dårligt (korttids) - bliver angst / bange for de "dummeste" ting ( selv en tur i Rema efter mælk er uoverskuelige) - meget mere kunne jeg belemre jer med men i slipper.....
eller " bare ikke kan tage mig sammen" - alle ting som ikke ses men er der, lurer og kommer ud når man aller mindst ønsker det..........
LYKKEPILLEN for mig er :
-min daglige motion ( som er beviseligt positiv for psykiske lidelser) -
- mit kamera - som ser det der gør mig glad - husker det og deler det med andre..... det kan være ganske små ting... men med focus på det positive bliver man en gladere person.....
- mine kreative tanker .og udførelse .. især hvad angår patchwork - garn og malerier .....
- udsigten - ro'en og freden på min yndlingsplet....
- haven + skov og vand i det hele taget naturen ....
-bloggen og det der følger med .....
- ikke mindst familen og vennerne ( de skulle nok ha' stået allerøverst)......
- der er sikkert mange andre ting ved nærmere eftertanke.... men lige nu er mit hoved helt brugt.......
Jeg vil tage mig sammen til et bad - gå i drivhuset og ikke overhovedet tænke -bare hvile krop og sjæl.....
Tak til jer der læste med helt til bunden .....♥
vi har vel alle vores "lig i lasten" og livet er jo ikke altid rosenrødt.....
- "nogen " psykiske lidelser er man født med -andre kommer fra livet man har levet -
"ting"/ lidelser som vi ikke får medicineret/bearbejdet .... og som hober sig op ...
så husk det vigtigste i verden er:
at passe godt på sig selv ......
♥♥♥♥♥♥♥
Kæmpe-stort knus til dig Marianne. Håber det går lidt bedre nu. Dårlig samvittighed må du ik' ha' (selv om det jo er let nok for mig at sige)- det er noget fanden har skabt. "Vend dit ansigt mod solen, så falder skyggerne bag dig".
SvarSletJeg læser med med glæde, men plejer ikke at kommentere.
SvarSletDet du skriver i dit indlæg idag er bare så fint og sejt, at jeg må give dig lidt ord med. Og takke dig :)
Jeg gik netop forleden og tænkte på den der helt skøre og falske idé om, at "vi" (flertallet/gennemsnittet/normalen) er helt raske og hele og vil gå igennem livet li solid psykisk balance, mens "de" (mindretallet/u-normalen/de ikke-stærke) bliver psykisk syge og går istykker.
Jeg tror virkelig at flertallet på et eller andet tidspunkt i livet vil opleve det man kunne kalde psykiske problemer, og synes det er så ukonstruktivt at skyde sig selv i foden ved at bidrage til myten. Så er det jo endnu mere umuligt at stå ved sig selv når filmen engang knækker.
Jeg synes vi må have det hele frem i lyset, så vi kan snakke og spørge - og hjælpe hinanden til at blive bedre til at lytte til os selv og passe på os selv.
Jeg synes det er så godt og vigtigt at du er åben og deler af det du har været igennem, og jeg får sådan lyst til at takke for din åbenhed. Det er en stor tillid. Mange tak! :)
Tværs ned over Fyn sender jeg her en masse hilsner - og ønsker om at styrke dit mod og vedligeholde det.
SvarSletHelle.
Godt gået!! Det er det første som falder mig ind.
SvarSletJeg kendte jo godt historien og du min, men det også at få det ud, ned på papir, (ud på computeren) det er sejt.
Ja, vi alle har diverse ting i rygsækken og for nogle af os, bliver den lige pludselig alt alt for tung.
Min lykkepille (mine lykkepiller) er de gode dage, min familie, mine sysler, solen, oplevelserne. Jeg plejer at sige jeg samler på gode oplevelser, så de kommer til at fylde rigtig godt i min rygsæk, og måske får de andre ting trykket godt ned, så de ikke mærkes så meget mere.
En af de super gode oplevelser var igår ved dig. Det var så hyggeligt, og så dejligt, også selvom jeg idag er så træt, brugt, udbrændt, men det er det hele vær, for det fylder så dejligt i min rygsæk.♥♥♥
Stort stort kram
Marlene
Hej Søde Marianne
SvarSletTak for indlægget, det sætter tanker igang...
Tænk hvis ALLE var normale uden skavanker, sikken en kedelig verden vi så ville leve i.
Læste godnat historie fra Biblen i går og Begyndelsen er svær. Citat fra Biblen: "Det var på anden dagen at Gud skabte jorden, der skulle grønnes og havet. Og det syntes Gud var godt."
God Anden dagen / RikkeBo
Kæreste Marianne
SvarSletTak fordi du delte dine tanker med os. Smukt fortalt og du er bestemt ikke alene, som du nok ved. Jeg kan næsten skrive under på de samme følelser; har også haft kræft, og lever også i dag som førtidspensionist og lever kun een dag af gangen. Har simpelthen ikke overskud til andet. Vi skal være glade for at vi lever, men vores gamle liv får vi aldrig tilbage. Vi skal lære at begynde på en frisk med de begrænsninger man nu engang har. Og når man stille og roligt begynder at tage vare på sig selv først og lære at respektere sig selv, så falder tingene stille og roligt på plads.
Jeg har det som dig, har heller ikke sådan delt mine tanker med andre på bloggen. Lige med undtagelse af hvordan man som hørehæmmet kan have det..måske har du læst det? http://patchworkstuen.wordpress.com/2011/02/10/matte-desvaerre-afbryde-opholdet-pa-quiltegavlen/
Fejler jo også en masse, og engang imellem tvinger jeg mig selv til at glemme alle de lidelser og kun fokusere på det gode i livet, mit patchwork, min dejlige mand, mine gode og nære venner osv osv. Når tankerne er aller mørkets og humøret lavt, så prøver jeg at tænke på det gode jeg har i livet.
Og angst prøver jeg altid at bekæmpe..dvs. jeg tvinger simpelthen mig selv til at se min egen frygt i øjnene! Det er jeg nødt til, hvis jeg skal overleve!
De varmeste kram fra
Helle
Sender dig varme tanker.
SvarSletGode skriverier der sikkert også hjælper dig på vej ;0)
Hej Marianne!
SvarSletTak for dit indlæg jeg nikker genkendende til en del. Sender dig et stort knus.
Tak fordi du skrev dette... :o)
SvarSletKnuss og kram... :o)
Flot Marianne - jeg er sikker på at din dejlige familie, det gode sted du bor, dine veninder, og de oplevelser du får gennem din kreativitet og ikke mindst din og andres blogge - hjælper dig igennem så du har et godt liv med op og nedture, ligesom alle mennesker, psykisk lidelse eller ej, indimellem må trækkes med.
SvarSletKære Marianne
SvarSletGodt gået, det er et meget rørende indlæg, som man mærker helt der inde. hvor det gør lidt ondt, nok fordi mange af dine skavanker, jo desværre er kendte.
Jeg tager hatten af for din måde at få tingene skrevet ned på papir, for det er ikke let og nej det er bestemt ikke rodet, men giver bare et godt billede af, hvordan man også kan have det, selv om man har formået at lære at leve næsten normalt.
Rigtig god dag til dig du søde, håber der starter en ny god dag i morgen.
Kram Jill
Kære Marianne! Det er gribende og også meget smukt at læse, hvad du skriver. Det er vist verdens sværeste job at passe på sig selv, men du har fundet nogle metoder ved at bruge naturen, motion, dit kamera, venner osv til at finde en solid bardun. Vi er helt sikkert mange, der kan genkende meget af det, du fortæller, fra os selv.
SvarSletJeg har været på Kaffe Fassett-udstilling i dag og var helt tabt for omverdenen i hans skønne patchwork.
Kh ♥
Kære Marianne
SvarSletTak fordi du deler, det er godt at kende dig lidt mere - jeg kan stadig lide dig ;-)
Super god idé at bruge tid på at tænke over hvad der er "lykkepiller" for en - det vil jeg bruge mental tid på.
Knus Lærke
stor og kæmpe krammer.
SvarSletTak Marianne, for god og lærerig læsning.
SvarSletVi kan alle blive ramt, ingen kan føle sig sikker. Vi må lære at forstå og acceptere at vi alle ikke ens og give plads til alle.
Knus til dig ♥
Kære Marianne.
SvarSletHvor er det stærkt gået af dig, at du deler med os på den måde. TAK!♥
Er ked af at erfare, at du har haft nogle hårde år med sygdom. Det anede jeg slet ikke...
Din "lykkepille" virker til at være sunde interesser og det helt rigtige for dig. Dejligt at det hjælper dig.
Mange kærlige tanker og knus
Karina
Tak for god læsning, og din "lykkepille" er nok den bedste jeg har hørt om. Godt gået.
SvarSletHej søde Marianne!
SvarSletDet første der falder mig ind er: Hvor er du sej og modig. Godt gået.
Det gør nogen gange ondt at leve livet. Jeg har ikke selv været derude, hvor du har været, men jeg har det alligevel tæt inde på livet hver dag. Gemalen blev også psykisk syg af en belastning (stress m.m), så han er på pension idag.
Tusind tak for en rigtig hyggelig dag. Glæder mig allerede til næste gang, hvor jeg forhåbentlig har mere stemme.
Knus Randi ♥
Godt gået, jeg er meget rørt, jeg sender mange kærlige tanker til dig... Mere kan jeg ikke sige.........
SvarSletHejsa, godt skrevet ! Og super skønt at læse at vi er mange der "kæmper" en daglig kamp for at forsøge at nyde livet !
SvarSlethold da op Marianne, får helt gåsehus.
SvarSletog hvor er det bekendt det hele, jeg har bare ikke evnen til at få det på papir.
men du skal vide du mange gange hjælper mig videre, på de meget trælse dage, når jeg alligevel tager cyklen, alligevel laver lidt kreativt, og hvor jeg alligevel.....
og sidst men ikke mindst tusind tak for en forrygende dag, det var så god en dag, og som Elsemarie sagde - tænk der findes andre af min slags, som kan forstå hvad man "siger"
mange kram fra Jo
Tak for at du deler;) Godt skrevet ;) Smukke smukke bileder og god måde til afledning du bruger;)
SvarSletKan du passe rigtig godt på dig selv
Knus og kram herfra
Søde, modige Marianne.
SvarSletTak for at dele.
Og vi 2 er vist lidt ens :-)
Kære Marianne.
SvarSletDu er bare for sej.. tak fordi du deler din historie med os- det kræver mod.
Jeg fik en stor klump i halsen og tårerne trillede da jeg læste dit indlæg.Hvor er det godt skrevet, det kommer lige fra hjertet. (efter jeg blev syg, har jeg fået det problem at jeg ikke kan formulere mig og det er rigtigt øv)
Jeg tror der er mange som dig/mig der deler den samme historie, men som går og skjuler det fordi det er tabu. Det er godt at der bliver sat focus på psykiske lidelser.
Heldigvis har du så mange evner i det kreative og du er så åben en person, så du kan få nogen gode oplevelser der.
Endnu engang TAK..
Kærlig hilsen Hanne
Hej Marianne.
SvarSletTak for dit indlæg,jeg synes det er flot du har fået det skrevet ned,det synes jeg er svært,
Kærlig hilsen Conny.
Hej Marianne
SvarSletMin første tanke var - hvor er det flot og modigt at du deler dit helt private liv med os alle, min næste tanke var - jeg skal da ikke bare sidde og læse om dit private liv uden at kommentere hvor flot det er at du lukker os ind her. Så det er hermed gjort nu. Vi har alle noget vi går og slås med i hverdagen, mange af os har desværre måtte slippe vores gode job på grund af sygdom og går nu hjemme hver dag - et eller andet sted er det jo trygt at vide at vi er helt ''normale'' alligevel og at vi ikke er helt alene. Jeg fornemmer hvor svært det må have været for dig at lukke din private dør helt op -tak fordi du gjorde det. Jeg beundrer din store kreativitet meget, der er vældig gang i alle dine gøremål og fine er de alle, du er meget dygtig med dine hænder. Endnu en gang tak til dig.
Kærlig Hilsen Birgit
Eg tar sy-vitaminer og koser med kattene og familien min. Det er over tre år siden eg var på jobben min sist.
SvarSletDet var fantastisk for meg å lese innlegget ditt, og sjå at eg ikkje er aleine. Det kjennes slik, sjølv om eg veit det ikkje stemmer.