Jeg står op 6.30 - starter pc'en og tjekker kommentarer på min egen blog ....får sendt manden afsted på job ..... sætter computeren fra mig.... for jeg kan mærke at det ikke kan gå hurtigt nok med at få tankerne ned på papir.... Yngste skal op ca 7.00..... den næste ½time grifler jeg ( nærmest ulæseligt).... men det kommer ud.... ( en slags terapi har jeg lært)..... skriver lidt ind i mellem inden sønnike går afsted....
Bestemmer mig for at jeg VIL på min daglige cykeltur ( omend den ikke bliver så lang som den plejer).... jeg skal ha' tankerne lidt på plads .... skal skal ikke.....skal/vil....
Indlægget kommer på (og har været flere timer undervejs ) måske det sætter tanker i gang hos nogen... måske det er volapyk og ævl men det er mine tanker på dagen.....
i denne uge har mette b focus på psykiske lidelser...- jeg har endnu ikke læst indlæggene ....
det kan godt være at det jeg får skrevet ikke er sammenhængende for det er en svær størrelse at få ned på papir....(også selv om jeg har kladden) men jeg prøver.....
(læs jeg eller vi ved "man" )
Når man som jeg, har været igennem et kritisk sygdomsforløb og hvad dermed følger af "skader" på krop og sjæl .... og ellers i forvejen har "rygsækken" godt fyldt op med div..... skulle der ikke så meget til at "vælte læsset"....
Psykisk sygdom som.... depression - stress - udbrændthed og angst følger ofte i halen af hinanden -hvis man ikke får det bearbejdet i tide..... et emne man ofte ikke "beskæftiger sig med " og anderledes var det heller ikke i de "kredse" hvor jeg færdes.....
kritisk sygdom og psykiske lidelser rammer altid naboen eller gør det.... i dette tilfælde måtte det så være mig, der var naboen....
Det startede med en kamp for overlevelse, når man får tildelt en kræft diagnose....go'e chancer for overlevelse blev der sagt..... men trods det jo ikke 100% ......og følgeskader og senskader kan blive det og det og det værsgo' og "spis".....
Kæmpe kæmpe kæmpe med næb og klør både fysisk og psykisk .... have overskud.... komme videre.... fortsætte det "normale liv" med 180km i timen.....
efter et par "hårde år" derefter, med grimme/dårlige tanker og belastninger udefra.... "knækkede filmen"....
Den var nok begyndt ....men jeg ville og kunne ikke selv se det.....
De antidepressive (lykkepillen) var ikke sagen, jeg blev omend endnu dårligere end jeg var...(jeg prøvede flere slags) ....
sygemelding -hvor man bliver trukket igennem "systemet" med jobcenter - arbejdsprøvning - fagforening - psykologer og psykiatere - skiftende sagsbehandlere og jobkonsulenter...
- Jeg har været heldig at alle har været forstående og ville mig det bedste.....
Jeg var min egen værste fjende i systemet.... og jeg var meget længe om at overgi' mig og erkende at det bedste for mig var RO og FRED fra "systemet" og som min sagsbehandler sagde : du bliver ikke arbejdsløs.... du får verdens sværeste job :
AT PASSE PÅ DIG SELV......
.... i en alder af den gang 44 at skulle erkende at jeg ikke kunne være på arbejdsmarkedet -ikke at kunne gennemføre en max 4 timers arbejdsdag.... og hvis jeg gjorde, kunne jeg intet derefter andet end at hvile..... - intet være for og med familen - intet social liv ( mange venner er faldet fra) - intet overskud til noget ..... jeg takker min bedre halvdel for at være der endnu - for psykisk sygdom ramte jo ikke kun mig den rammer også de nærmeste ... der skal være stærke for én i svære tider...-
Jeg ved at det er det bedste for mig og min famile, men jeg har stadig dårlig samvittighed ....
Jeg ved det godt inderst inde, selv om det på "gode dage" er svært ... ( og svært at se) .... at der desværre også kommer dårlige (ofte efter en af de rigtig gode dage)
"dårlige dage" hvor jeg forsøger at passe mit "job" - gennmeføre min cykeltur - og måske det allermest nødvendigt huslige.... gemmer mig for omverdenen - er tung i sindet og kroppen - græder lidt og let - stirrer ud i luften - sover dårligt - har hjertebanken - ikke kan finde ro - husker dårligt (korttids) - bliver angst / bange for de "dummeste" ting ( selv en tur i Rema efter mælk er uoverskuelige) - meget mere kunne jeg belemre jer med men i slipper.....
eller " bare ikke kan tage mig sammen" - alle ting som ikke ses men er der, lurer og kommer ud når man aller mindst ønsker det..........
LYKKEPILLEN for mig er :
-min daglige motion ( som er beviseligt positiv for psykiske lidelser) -
- mit kamera - som ser det der gør mig glad - husker det og deler det med andre..... det kan være ganske små ting... men med focus på det positive bliver man en gladere person.....
- mine kreative tanker .og udførelse .. især hvad angår patchwork - garn og malerier .....
- udsigten - ro'en og freden på min yndlingsplet....
- haven + skov og vand i det hele taget naturen ....
-bloggen og det der følger med .....
- ikke mindst familen og vennerne ( de skulle nok ha' stået allerøverst)......
- der er sikkert mange andre ting ved nærmere eftertanke.... men lige nu er mit hoved helt brugt.......
Jeg vil tage mig sammen til et bad - gå i drivhuset og ikke overhovedet tænke -bare hvile krop og sjæl.....
Tak til jer der læste med helt til bunden .....♥
vi har vel alle vores "lig i lasten" og livet er jo ikke altid rosenrødt.....
- "nogen " psykiske lidelser er man født med -andre kommer fra livet man har levet -
"ting"/ lidelser som vi ikke får medicineret/bearbejdet .... og som hober sig op ...
så husk det vigtigste i verden er:
at passe godt på sig selv ......
♥♥♥♥♥♥♥
